OVERNATNING
Feriepartner Vejlby Klit
På Danmarks yderste kant ligger skønne Vejlby Klit – omgivet af fascinerende klitlandskaber og kilometerlange, hvide sandstrande. Her er højt til himlen og masser af muligheder for både surf og anden vandsport. Området indbyder også til cykel- og vandreture i den spektakulære natur samt besøg i det lokale kunst- og kulturmiljø.
Afstanden til Rabarber Festivalen i Bøvling er kun 21 minutter i bil.
Feriepartner Vedersø Klit
Et sommerhus i Vedersø Klit giver ferie midt i Vestkystens vilde natur med brede strande og store klitter. Her får du ro, frihed og nærvær – perfekt til lange gåture og afslapning tæt på havet.
Afstanden til Rabarber Festivalen i Bøvling er kun 35 minutter i bil.
Klitferie
Klitferie er beliggende i Vedersø Klit – direkte ved Vesterhavet mellem Hvide Sande i syd og Thorsminde i nord. Her kan du nyde ægte dansk sommerhusferie i storslået natur.
Vælg mellem luksushuse med spa og sauna eller små, hyggelige retrohuse – i klitterne, på heden eller i skovens læ. Afstanden til Rabarber Festivalen er kun 30 minutter i bil, hvor du kan opleve lokale smagsoplevelser i Pinsen.
Rabarberophold på Hotel Lidenlund
Rabarberophold på Hotel Lidenlund
Nyd rabarberens sødme og sov godt på Hotel Lidenlund i Lemvig under Rabarber Festivalen.
Ankomst fredag den 22.5. eller lørdag den 23.5. og tag én eller to overnatninger i et de hyggelige værelser på det smukke hotel. På ankomstdagen får du serveret rabarbertrifli og dansk rabarbervin. Om morgenen serveres rabarbersaft og rabarbermarmelade til morgenmaden.
Du får rabarbertilbuddet til 1075 kr. pr. nat for to personer i dobbeltværelse. Du booker via hotellets hjemmeside eller på telefonnummer 97820200.
Hotelophold på Tante med 3 retters menu med rabarber og morgenmad
Hotelophold med 3 retters menu med rabarber og morgenmad
Snup en overnatning på Hotel Tante i centrum af Lemvig under Rabarber Festivalen og nyd en lækker tre retters menu i hotellets restaurant. Selvfølgelig er der rabarber på menuen!
Ankomst fredag den 22.5. eller lørdag den 23.5. fra kl. 14.00.
Du får rabarbertilbuddet til 875 kr. pr. person i dobbeltværelse. Der er mulighed for enkeltværelse ved henvendelse til hotellet.
Du booker opholdet på hotellet på telefonnummer 23448088.
SJ Feriehusudlejning
På Danmarks rå og betagende vestkyst udlejer SJ Feriehusudlejning feriehuse i naturskønne omgivelser, hvor Vesterhavets kræfter møder brede, hvide sandstrande og imponerende klitlandskaber. Her er der højt til himlen og plads til både afslapning og aktive oplevelser.
Fra sommerhusene er der kun cirka 25 minutters kørsel til Rabarberfestivalen i Bøvling, som er et hyggeligt udflugtsmål for hele familien.
